Freelancer over alle grænser

Foto: Thomas Arnbo

 FreelanceFestival 2018

Workshops:

Stemmebrug

og

formidling

Gør din formidling

 fængende og forståelig

 

Hvordan bruger man sin stemme helt konkret - hvordan lyder den? Det er ikke noget, de fleste tænker særligt meget over til hverdag, men det har stor betydning for, hvordan man bliver hørt og opfattet, og hvilken gennemslagskraft man har over for sine omgivelser.

Med baggrund i mange år som radiovært i DR vil Margaret Lindhardt give jer nogle gode råd og øvelser, så I kan bruge jeres stemme mere hensigtsmæssigt – og bedre selv kan styre, hvordan den skal lyde.

Formidling af et stof, så det er interessant at lytte til, er en speciel og krævende disciplin - især hvis man ikke kan se modtagerne som f.eks. i radio, podcasts og på TV.

Det kan heldigvis læres at blive en god formidler, og Margaret  Lindhardt vil give jer nogle brugbare redskaber, så I kan gøre jeres mundtlige formidling mere levende, letforståelig, nærværende og fængende.

 

Margaret Lindhardt


Underviser på workshoppen

"Stemmebrug og formidling".

 

Foto: Agnete Schlichtkrull

Margaret Lindhardt:

Margaret Lindhardt er seminarieuddannet lærer – 1981-2017 programmedarbejder i Danmarks Radio.

Hun har i årenes løb været vært på mange forskellige musikprogrammer f.eks. ”Go’morgen P3”, ”Fri Fredag”, ”P4-aften” – og forskellige programmer på P5. Fra 1995-2017 tilrettelægger og vært på Giro 413.

Hun har desuden lavet et utal af musikalske portrætter af danske og udenlandske kunstnere og sangskrivere - og fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet ”Danmark kort” på P1.

Margaret Lindhardt har lagt stemme til stort set alle emner og programtyper både på radio og TV - bl.a. dokumentar-udsendelser, radiospil, ungdomsprogrammer, satire - og desuden oplæsning af digte og litteratur. Hun har i årenes løb kunnet høres på både P1, P2, P3, P4, P5, P6 Beat, P8 Jazz, DR Mama, DR 1, DR 2, DR 3 og DR K. Hun har siden 2006 undervist i stemmebrug og formidling.

Foto: Martin Kurt Haglund