Freelancer over alle grænser

Foto: Thomas Arnbo

 FreelanceFestival 2018

Pitch din bog

Sparring for alle med en forfatter i maven

 

Drømmer du om at skrive bøger, men går hjernen i sort, når du stirrer på skærmen? Har du brug for sparring på en bogide? Vil du gerne have input til, hvordan du får landet en (bedre) bogkontrakt? Aner du ikke, hvor du skal gå hen med din ide eller dit manuskript? Har du brug for hjælp til at køre dig selv i stilling som f.eks. freelanceredaktør eller grafiker for et forlag? Eller vil du bare gerne vide lidt mere om muligheder og vilkår i forlagsbranchen?

 

Som noget helt nyt står Dansk Journalistforbunds helt egen ”forlagskonsulent” i år klar med personlig sparring, konkrete råd eller et konstruktivt reality check til dig, der gerne vil skrive eller redigere bøger – eller på andre måder bidrage til det, der gerne skulle blive en bog.

 

Til hverdag er Susanne Svendsen karrierekonsulent i DJ, men hun har både en baggrund som (freelance)journalist og ikke mindst mere end 10 års erfaring som redaktør og chef i forlagsbranchen. Med andre ord: Hun har siddet på begge sider af forhandlingsbordet, hun har udviklet og spottet adskillige bestsellere, og så ved hun (næsten) alt om, hvad en dygtig forfatter, redaktør, grafiker, oversætter, fotograf og korrekturlæser skal kunne – og hvordan de kan øge deres chancer for at få et ”JA TAK!”.

 

Du kan booke en halv times personlig sparring med Susanne på FreelanceFestivalen i forbindelse med din normale tilmelding på Conference Manager.

Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal tider, så først-til-mølle-princippet gælder.

Såfremt du får tildelt en tid, skal du senest den 19. februar kl. 12 sende en mail til sus@journalistforbundet.dk.

 

Din mail skal indeholde følgende informationer:

For alle: 10-20 linjer om, hvad du vil have sparring til – og hvorfor.

Hvis du har en bogide: En halv til en hel side (i A4 format) med fokus på bogens indhold, målgruppe, forventede længde, hvad bogen kan som andre ikke kan, hvorfor du selv mener, at du er den helt rigtige forfatter – og hvornår du forventer at være færdig. Vedhæft evt. et udkast til synops samt et prøvekapitel.

 

Hvis du gerne vil arbejde som redaktør, fotograf osv.: Send dit udførlige CV samt nogle ord om, hvorfor du gerne vil være arbejde for et forlag – og hvad du forventer, at jobbet/opgaven indeholder.

 

Hvis du har nogle helt andre forlagsrelaterede spørgsmål: Uddyb hvad du gerne vil have sparring til – og hvad du håber at få ud af sparringen.

 

 

 

Susanne Svendsen

Karrierekonsulent, DJ

Foto: Jacob Carlsen

Foto: Martin Kurt Haglund