Freelancer over alle grænser

Foto: Thomas Arnbo

 FreelanceFestival 2018

Indhold:

Abandoned

Jan Elhøj & Morten Kirchhoff

I 10 år har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst rundt i verden og dokumenteret mere end 1000 forladte steder. Alt fra kirker, hospitaler, fabrikker og forladte huse, som står tilbage og vidner om den tid, hvor stederne stadig var funktionelle. Stederne har som regel stået forladt i op til 15-20 år.

Jan Elhøj og Morten Kirckhoffs er en visuel rejse ud til nogle af disse forladte steder. Og et indblik i fascinationen bag fænomenet, og hvordan de bliver draget af disse steder. Steder, der står som monumenter om en tid, der var engang, og hvor historierne stadig hænger i lokalerne.

Fra Elhøj og Kirckhoffs site: forladtesteder.dk/om-os

Vi oplever de forladte steder som stiltiende monumenter, der fortæller om vores verden. En verden, der hylder fremgang og overflade, og hvor vi vender det blinde øje til det, som ikke klarer sig i udviklingens hellige navn. En tidsalder hvor det, der ikke lige kan bruges, får lov til at sygne hen. Vores billeder og historier rummer ingen svar. De er blot et vidnesbyrd om noget, som engang var. Billederne er taget over en lang årrække, og derfor eksisterer mange af stederne ikke længere.

Og vi kan ikke gå tilbage og ændre noget.

Selv om vores billeder og rejser ikke handler om at møde mennesker, spiller de altid en stor rolle. For de viser livet efter mennesker, og hvordan der ser ud, når vi forsvinder. Vi får et glimt af civilisationens forfald – og et indblik i hvordan naturen tager sin hævn, og vinder det hele tilbage. Mest af alt, rummer de en refleksion over livets foranderlighed og ultimative forfald. En præst sagde engang, at vores billeder minder os alt det vi frygter i livet. Ensomheden, forfaldet og døden. Sjovt nok er rejserne, jagten og håndværket med billederne, noget af det mest livsbekræftende vi har beskæftiget os med.

 

Jan Elhøj, fotograf, radio-og tv vært.

Morten Kirckhoff, fotograf, kreativ dir. Eventyrer

Sammen har de udgivet bog-serien  ABANDONED / Forladte Steder – samt tv-serien Alt Forladt DR2

 

 


Tænk ParadisePapers, PanamaPapers eller FootballLeaks. Eller tænk på sønderjyske ambulancer og banernes allerede skandaleramte nye signalsystem – der er masser af opgaver, hvor crossbordersamarbejde kan være afgørende for journalistikken.

Brigitte Alfter begyndte at arbejde med crossborder-journalistik for mere end ti år siden, da hun var Bruxelles-korrespondent for Information. Siden 2008 har hun stort set udelukkende arbejdet med crossborder-journalistik: Dels som freelancer med egne hold og med ICIJ – gruppen bag ParadisePapers. Dels i den europæiske journalistgruppe Journalismfund.eu, hvor hun nu er managing editor og systematisk støtter journalister, der vil arbejde hen over grænser: Hos Journalismfund.eu kan de søge arbejdsstipendier til at arbejde i internationale hold, og siden 2011 har hun været programansvarlig for den årlige europæiske graverkonference European Investigative Journalism and Dataharvest Conference. Brigitte er forfatter til bogen Journalistik over grænser – håndbog i cross-border journalistik som er udkommet på forlaget Ajour og nu er på vej på både tysk og engelsk. Brigitte har undervist i journalistik på RUC og er medlem af den rådgivende gruppe bag Göteborg Universitets masterkursus i graver-, data- og crossborderjournalistik.

 

Crossborder-journalistik

Brigitte Alfter 

 Foto: Thomas Tolstrup


Det kan gå helt galt.
Til gengæld får du opmærksomhed, og det kan være guld værd.

Jeg viser en helvedes masse tegninger krydret med anekdoter fra det virkelige liv. I får omridset af min lille butik, hvor der bliver satset på gyngerne, men tjent på karrusellen. Med udgangspunkt i mit eget arbejde som bladtegner, fortæller jeg om nogle af de kunder, jeg har kunnet holde fast i ,og om nogle jeg har mistet. Jeg fortæller om nogle af de muligheder, vi har som tegnere og grafikere for at skabe vores egen foretning – også på nettet. Jeg vil fortælle om mine erfaringer med at skabe et selvstændigt, det har jeg gjort mange gange på papir og nu i cyberspace – satire magasinet Spot. Jeg viser eksempler fra kolleger, en der har 250.000 følgere på Instagram og en der bare sælger godt.
 Lars Ref

Hvorfor ikke bruge en tegning?


”Hvis man kun laver tv til traditionelle broadcastere, har man måske otte kanalchefer at pitche sine ideer til herhjemme. Men hvis man også inkluderer marketingchefer for brands og organisationer, så har man nærmere 800. Det er jo en åbenbaring i en tid, hvor det er hårdt at være journalist.”

Sådan lød det i Journalisten i august 2017. Citatets bagmand er Michael Jeppesen.

Lyder det provokerende? Måske, men det giver god mening for dansk mediebranches kreative altmuligmand gennem mere end 15 år. For ham er opgaven altid den samme: At finde den gode historie og gøre den relevant for målgruppen. Og i den forbindelse ville det være direkte fjollet at udelukke kommercielle aktører, ”hvis man lever og ånder for at producere indhold, der kommer ud og gør en forskel”.

I en tid, hvor mange freelancere oplever, at deres faste kunder enten forsvinder eller betaler alt for lidt, hvor mange er bekymrede for fremtiden og en del måske føler, at det meste var bedre før, vender Jeppesen det hele lidt på hovedet.

Et af resultaterne er MUST, som er leveringsdygtig i alt fra dokumentarer for DR2 til en strandbar for Danske Professionshøjskoler. Hemmeligheden bag det hele: Nysgerrighed, en lyst til at sige ja og en konstant evne til at genopfinde sig selv.

Mød Michael Jeppesen på FreelanceFestival og hør hans bud på, hvorfor det er så vigtigt – og sjovt! – at tænke journalistik, opgaver og kunder på nye måder. Og hør hvordan han så gør det. Måske. Hvis han ikke i stedet fortæller mest om, hvorfor journalister er fremtiden på grund af deres ”koleriske evne til at kritisere”.

Sig ja til livet, sig ja til alt

Michael Jeppesen

Michael Jeppesen (f. 1975) er selvlært journalist, forfatter, kommunikatør, manuskriptforfatter, entreprenør, iværksætter og i det hele taget kreativ altmuligmand. Han har bl.a. skrevet grænsesøgende bagsider for Ekstra Bladet, været kunstkritiker på Information, forfattet bøger om alt fra slankekure til kunst, lavet programmer som ”Jeppesen møder…” for DR2, bygget et plankeværk for Naser Khader, investeret i ejendomme, været vært på ”Forfra med Jeppesen” på Radio27syv – og er blevet fyret fra Politiken for en blog om Lars Løkke Rasmussen. Han er stifter af og direktør for MUST, der laver tv, events og native advertising for kunder som DFDS Seaways, 3F og DR2 – og så har han programmet ”Jeppesens Bibelskole” på Radio24syv sammen med filosoffen Rasmus Ugilt. Og ja, det var den korte version…

Foto: Mette Sanggaard

Journalister udsættes i stigende grad for online chikane. På denne session styrker vi os selv med viden om digital chikane: Jo mere vi ved om det, jo stærkere står vi. Hvad er omfanget af problemet? Hvilke former for digital chikane findes der? Hvordan påvirker chikanen journalister?

 

Sociale medier har gjort det muligt at komme i kontakt med hinanden hurtigere end nogensinde før. Det har været udviklende for journalistikken, men kan også være en udfordring for den enkelte journalist som menneske, på grund af digital chikane. Flere af os bruger vores egen sociale platform i professionelt øjemed, for at få kontakt til nye, spændende kilder og cases og synliggøre vores arbejde. Men at stikke snuden frem på sociale medier kan også medføre en hvis utryghed, hvis man modtager uønskede beskeder, bliver kaldt nedsættende navne eller udsættes for pres eller sågar angreb i fuld offentlighed.

 

Her går vi til emnet med en holistisk tilgang, der adresserer psykologi, teknik og håndtering af vanskelige situationer, med data, eksempler og skarp analyse. Og vi gør det med god energi og tempo, for det skal ikke være en nedtur over tingenes tilstand, men et fornuftigt kig på realiteterne. Så du bedst muligt kan tage vare på dig selv.

 

 

Tag vare på dig selv på sociale medier

Susanna Rankenberg

Foto: Lars E Andreasen

Susanna Rankenberg er freelancer og M.A. i cross-media communication og har drønet rundt på internettet og været social omtrent siden år 2000 på diverse message boards, fra 2005 som blogger, herefter på twitter og så facebook, instagram, og også (ekstremt modvilligt og ret dårligt) på Snapchat.

Hun har arbejdet med sociale medier for DR på DR Partisan, X Factor, og senest som social medie-rådgiver for DR Nyheders værter og korrespondenter, indtil juni 2017. Og så er hun vært på podcasten Techsistens, som hun har lavet siden 2013, hvor hun mener alt muligt om tech og eksistens.

 

 

 

 

Lasse Skytt har boet og arbejdet som freelancer i Ungarn siden 2013. Han er medstifter af det danske mediebureau for udlandsjournalistik, Korrespondenterne, og medlem af Hungarian International Press Association (HIPA).

Lasse har etableret en god forretning, hvor han foruden at rapportere om ungarsk politik og kultur også har specialiseret sig i teknologi og innovation.

Ud over at skrive artikler holder Lasse foredrag og arrangerer kurser og workshops om de to emner, Ungarn og tech. Han vil fortælle om udfordringer og muligheder forbundet med at starte en freelancevirksomhed i et fremmed land og opbygge en ekspertise.

 

 

 

 

 

Sådan flytter man freelanceforretningen til udlandet

Lasse Skytt 

Om samarbejde over grænser og genre i arbejdet med bog og kunstprojektet Phenomena

 

De er freelancefotografer, kollegaer og kontorfæller: Tobias Selnæs Markussen, Sara Galbiati og Peter Helles Eriksen satte to benspænd for projektet ’Phenomena’. De ville portrættere et fænomen, der ikke umiddelbart kan ses. Og de ville bryde med fotografernes solorytteri i et stærkt samarbejde, hvor de overskred grænser både geografisk, mentalt, metodisk og kunstnerisk. Kunstfotobogen ”Phenomena” er et resultat af deres rejse rundt i USA for at indfange og beskrive amerikanere, der tror på ufoer og aliens.

Bogen og projektet har høstet flere priser og er blevet en art kunstinstallation, de har rejst rundt med i blandt andet Berlin, Paris og Marfa i Texas.

Og så er Phenomena en manifestation af, hvor berigende det kan være som freelancer at lave journalistiske projekter i fællesskab med andre.

- Fotografer bliver ofte fremstillet som kæmpe egoer, der har ofret både sig selv og familie og børn for at skaffe en god historie. Vi vil gerne væk fra det narrativ, at fotografens ego er så betydningsfuldt. Derfor ville vi gerne lave et projekt, hvor vi arbejder under fælles byline, så indholdet er mest muligt i fokus, siger Peter Helles Eriksen i artiklen ”Fotografer afvist – du kan kun vinde Årets Pressefoto alene” i fagbladet Journalisten.

 

Phenomena

Sara Galbiati, Peter Helles Eriksen og Tobias Selnæs Marcussen.

Foto: Peggy Sue Amison/EastWing Gallery

Foto: Jakob Carlsen

Valg-observatøren på arbejde

Karin Bergquist

Har arbejdet som journalist for DR,

Udvikling, Weekendavisen, og som konsulent for Udenrigsministeriet.

 

 

De er ude i felten over hele landet med deres formularer, blokke, veste og kasketter. De internationale valg-observatører fordeles over hele landet fra 10 dage til op mod to måneder. Deres interviews med lokale politikere, valgmyndigheder, medier og civilsamfundet og observationer fra valgdagen munder ud i en rapport med anbefalinger til fremtidige valg i landet. Men er observatørerne andet end politiske turister? Hvad laver de? Bidrager de med noget?

 

Det fortæller journalist Karin Bergquist om. Hun har været valgobservatør på 10 missioner for EU og OSCE:  I Tyrkiet, Jordan, Tunesien, Senegal, Elfenbenskysten, Burundi, Togo og Makedonien.

 

Hør hende fortælle om missioner, der varer 1-2 måneder. Om at overvåge processen før, under og efter valget for at undersøge om internationale standarder bliver fulgt. Om at analysere det politiske landskab via møder med politikere og partier. Om at overvåge arbejdet i den lokale valgadministration, i civilsamfundet, i medierne og i politiet og hæren.

 

Og hør om at være skydeskive og mål for magtfulde politikeres vrede.

Foto: Privat

Styrk din forretning med en faglig klub

Foto: Sus Falch

 

En faglig klub organiserer freelancere på samme mediearbejdsplads, og der bliver flere og flere af dem. På denne workshop kan du blive klogere på, hvordan du kan bruge en faglig klub til at få bedre vilkår og en bedre relation til dine fastansatte kollegaer.

Du får også indsigt i, hvordan du opretter en faglig klub for freelancere, hvis der ikke allerede eksisterer en på det medie, du leverer til.

FreelanceGruppen står bag oprettelsen af faglige klubber for freelancere på en række større mediearbejdspladser i Danmark.

 

Læs mere om faglige klubber her:

http://journalisten.dk/freelancerne-organiserer-sig-nu-har-de-10-klubber

Foto: Abdellah Ihadian

Når journalisten bliver en del af historien

Abdel Aziz Mahmoud (f. 1983) er uddannet journalist og har bl.a. været redaktør og vært på DR samt udviklingsredaktør på Nordisk Film. Siden udgivelsen af sin selvbiografi ”Hvor taler du flot dansk!” har han været en markant stemme i den offentlige debat med sin fokus på at bygge bro mellem den danske og den arabiske kultur.

Foto: Christian Høyer

Må man gerne mene noget? Kan man få arbejde bagefter, hvis man bekender kulør? Og hvor farligt er det at smide rollen som neutral journalist og i stedet springe ud som sig selv?

 

I 2015 hoppede Abdel Aziz Mahmoud ud i det, der siden har fået tusindvis af danskere til at være på fornavn med ham. Han har flere end 45.000 følgere på Facebook, hans selvbiografi er blevet kåret til vinder af Læsernes Bogpris 2017, hans familie har haft sin egen tv-serie på DR2 – og han har i to år haft adgang til de fleste med sit anmelderroste ”Adgang med Abdel”.

 

Det kan se let og ubesværet ud. Det er det ikke.

 

For inden Abdel Aziz Mahmoud blev til Abdel og Mister Integration med fast taletid, var han en helt almindelig, fastansat journalist, der frygtede en fremtid som selvstændig. En journalist, der længe havde prøvet at passe ind i en forestilling om, hvordan en rigtig journalist er. Og en (muslimsk) journalist, der var stærkt bekymret for, hvad resten af Danmark, potentielle arbejdsgivere og hans familie ville synes om, at han pludselig selv blev historien og fjæset på både en bog og hovedpersonen i artikler om, at han mest var til mænd.

 

Hør ham selv fortælle, hvordan han fandt modet til selv at blive manden i centrum – og find ud af, hvordan han bruger SoME, hvorfor han ikke længere gide holde sin mund, hvad han gerne selv ville have vidst. Og hvad han aldrig vil gøre igen.

 

 

Det sikreste job er det, du selv skaber!

Edmonia Baker

Den, der regner livet som selvstændig ud, har de bedste kort på hånden på et jobmarked, der i fremtiden bliver mere løst koblet.

 

Sådan lyder et af de opløftende budskaber fra Edmonia Baker, der er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning med særlig fokus på fremtidens arbejdsmarked.

 

Med en baggrund som ”futurist, connector og facilitator” vil Edmonia levere masser af inspiration og indspark, når hun stiller skarpt på nutiden, fremtiden og nogle af de muligheder, freelancere har for at gentænke deres roller og potentiale som selvstændige. Og så vil hun gå i kødet på spørgsmål som: Hvor ligger der et potentiale Hvad står i vejen? Og hvad skal der til for at skabe de bedste betingelser for et meningsfuldt og økonomisk velfunderet liv som selvstændig?

 

Undervejs vil du muligvis blive provokeret til at tage skeen i en helt anden hånd, men du vil med garanti få inspirerende eksempler og greb til, hvad du kan gøre for at udvikle din forretning – og du vil få pejlemærker og brændstof, som du kan bruge til at placere dig selv og din faglighed i det store billede, der tegner fremtidens arbejdsmarked.

 

Foto: Abdellah Ihadian

Få opskriften på en bestseller

Den ene drømte om at springe ud som forfatter, men manglede modet – og modet til at blive selvstændig. Den anden var freelancer i flere år, var økonomisk presset i bund på grund af dårlige aftaler – og havde efterhånden fået undergravet sin faglige selvtillid.

Mød bestsellerforfatterne Jesper Stein og Lone Theils, der begge er slået igennem med hver sin krimiserie – og med at sælge i udlandet. Men vejen dertil har ikke altid være lige til at finde, og succesen er ikke kommet af sig selv. Der skal researches, der skal skrives, der skal forhandles kontrakter, der skal boostes på de sociale medier – og der skal disciplin til i en hverdag, hvor der pludselig ikke længere er daglige deadlines.

Velkommen til halvanden times tid i særdeles veloplagt selskab med to forfattere med meget på hjerte og gode råd til, hvordan man tager springet fra journalist til forfatter – og hvordan man scorer en plads på bestsellerlisterne.

Jesper Stein

Jesper Stein Larsen (f. 1965) er uddannet journalist. Fra 1996 til 2015 var han fastansat på Jyllands-Posten som først krimireporter og siden litteraturjournalist. I 2012 fik han sin skønlitterære debut: Første bind i krimiserien om vicepolitikommissær Axel Steen. Tre år senere blev han forfatter på fuld tid. Han er bl.a. blevet hædret med De Gyldne Laurbær og Martha-prisen. Hans bøger er blevet solgt til udgivelse i 11 lande, og filmrettighederne er solgt. Jesper har i alt skrevet seks bøger og bidraget til et par antologier.

Foto: Les Kaner

Lone Theils

Lone Theils (f. 1971) er uddannet journalist og tidligere korrespondent for bl.a. Berlingske og Politiken i London, hvor hun boede i mere end 16 år. I 2015 fik hun sin skønlitterære debut med første bind i krimiserien om Nora Sand. Hendes bøger er solgt til 16 lande. I 2016 flyttede Lone tilbage til Danmark for at koncentrere sig om at være forfatter. Ved siden af er hun bl.a. tilknyttet POV International. Lone har i alt skrevet fem bøger.

Foto: Hazel Thompson

Du er en forretning – tænk som én

Den ene laver boligreportager. Den anden laver film for kunder som Ellos. Og den tredje forsøger at redde verden – eller i hvert fald en lille del af den.

Hvad har de tre til fælles?

Blandt andet det faktum, at de alle laver så meget mere og andet end det, der umiddelbart er synligt – og at de alle tænker på sig selv som en forretning. Vel at mærke en forretning, der skal udvides og udvikles hele tiden.

Ingen af dem ønsker at blive fastansatte, for de er passionerede omkring det, de laver. Og ingen skal eje deres tid. Men de holder et skarpt øje på bundlinjen – fordi det at tjene penge er (en del af) passionen, eller fordi der skal penge til for at følge sin passion.

Eller sagt helt kort (med Pernille Rahbeks ord):

Hvad kan du? Hvad vil du bruge det til? Og især: Hvad er du god til, som ikke handler om at skrive?

Bliv blæst omkuld af tre markante og kreative freelancere, der har masser af gode råd, når det handler om kontraktforhandlinger, alternative måder at tjene penge på, opsøgende aktiviteter – og kunsten at tænke stort, selv når man er lille.

 

Pernille Rahbek

Foto: PR-foto

Pernille Louise Rahbek (f. 1977) er selvlært journalist, fotograf og rådgiver. Blandt andet. Hun har prøvet at være underbetalt skribent, har haft sit eget firma med ansatte – og har måttet lukke det igen.

Nu arbejder hun med koncept-udvikling og branding, producerer film og billeder (især online) for kunder som Emmerys og Ellos og deler ud af sit liv og sine holdninger på Facebook og pernillesdaily.dk. Og så er der alt det, som ingen ser – men som er del af en klar forretningsstrategi: Produktudvikling for private virksomheder.

Thomas Aue Sobol

Foto: Privat

Thomas Aue Sobol (f. 1976) er uddannet journalist og arbejder især som ”interaktiv dokumen-tarist”. Han har været medstifter af freelancefællesskabet Sibirien, hvor ”pladskravet” er, at man vil gøre en forskel i verden. Han har stiftet produktionsselskabet Planet2030, der har specialiseret sig i dokumentarer om temaer inden for FNs 2030-mål. Og han brænder for at skabe fortælle-former, der appellerer til unge og gør svært tilgængelige emner nærværende og håndgribelige. Har modtaget flere priser for sin journalistik og er godt i gang med at lave sin passion til en bæredygtig business.

Mette Helena Rasmussen

Foto: Tia Borgsmidt

Mette Helena Rasmussen (f. 1981) er egentlig uddannet billedkunstner, men er i dag kendt som professionel tingfinder, indretningsdommer og indretningsekspert på tv. Derudover har hun sin egen interiørbutik, laver bolig-reportager og stylingopgaver for private og virksomheder. Det hele begyndte med nogle gamle ruller tapet…

Der er ingen (fag)bånd, der binder mig

Måske kender du det. Den der følelse af, at din titel eller dine opgaver ikke helt passer til dig. I hvert fald ikke længere. Måske bliver en gammel drøm ved med at insistere på taletid. Eller måske er du tvunget til at ændre spor, skifte retning.

Men hvem er man så, hvis man ikke længere er den, man var – sådan rent arbejdsmæssigt? Hvad kan man egentlig blive? Og hvordan?

Mød Rikke Viemose, Jakob Vølver og Karin Gråbæk Helledie, der alle har det til fælles, at de er uddannede journalister. Men så hører den umiddelbare lighed også op. I dag ejer den ene en boghandel, den anden er bl.a. filminstruktør og klipper – og den tredje kalder sig ”creative innovator” og insisterer på både at bryde faggrænser og sine egne begrænsninger.

”På et tidspunkt gik det op for mig, at hvis jeg ikke skulle miste glæden ved journalistikken eller blive bitter over freelanceres lønnedgang, måtte jeg finde en ny måde at være journalist på,” siger f.eks. Karin Gråbæk Helledie, der i dag skriver bøger, artikler, arrangerer workshops samt fungerer som professionel mentor. Blandt andet.

Få masser af inspiration til, hvordan du kan bruge alt det, du allerede kan – på helt nye måder. Og få gode råd til, hvordan du finder modet og opsøger heldet, hvis du drømmer om (også) at lave noget helt andet.

Rikke Viemose

Foto: PR-foto

Jakob Vølver

Foto: Privat

Karin Gråbæk Helledie

Foto: Lars H

Rikke Viemose har bl.a. kunnet kalde sig journalist på Børn&Unge, kommunikationskonsulent, lærebogsforfatter, underviser, korrespondent i Rusland og freelancer i USA. Udover at være uddannet journalist er hun BA i Litteraturvidenskab, og i 2013 overtog hun boghandlen Thiemers Magasin på Vesterbro i København, som hun siden har gjort til lidt af en litterær oase for både læsere og forfattere med ugentlige forfatterevents, skrivekurser, læseklubber m.m.

Jakob Vølver drømte egentlig om at blive filminstruktør, men tre afslag i træk fra Filmskolen satte drømmen på pause på ubestemt tid. I stedet blev han uddannet journalist og har med base i New York bl.a. været freelancer og skrevet bøger. I USA faldt han også over den lille ukendte danske landsby Elk Horn. Det blev til ”Danmark på Prærien”. Spol frem til et drømmejob som dokumentarinstruktør, redaktionschef og klipper på United Production, hvor han står bag programmer som f.eks. ”Blok på bistand” og den prisvindende ”Vi er Jens Jensen”.

Karin Gråbæk Helledie har siden 2006 boet og arbejdet i London. Hendes arbejdsliv er stykket sammen af meget forskellige projekter, der dog alle har fokus på ideer, tendenser, kreativitet og udvikling – med samarbejds-partnerne fra bl.a. Danmark, England og USA.

Hun er samtidig medstifter af virksomheden Good Life Designed, hvor hun bl.a. er med til at udbyde professionel mentoring og retreats.

C

Der er stadig plads til flere

 – start dit eget (niche)medie!

Det er muligt, at de traditionelle medier – og arbejdsgivere – ikke er, hvad de var engang. At aviser og magasiner mister læsere og abonnenter med en hastighed, der kan skræmme de fleste.

Men ”papirets død” er ikke ensbetydende med, at der ikke længere er brug for gode historier, god journalistik, gode medarbejdere – eller nye medier. Nogle af dem endda på papir.

Mød tre mediefolk, der går mod strømmen og har fundet muligheder, nicher og opbakning i en tid, hvor mange i branchen ellers mest har lyst til at gå med sørgebind.

Den ene har startet sit eget one-man-show, der leverer kritiske nyheder til 30-40.000 unikke brugere om ugen. Den anden har sammen med sin makker fundet både investorer og fået mediestøtte, og den tredje fik en god ide – da hun sad i venteværelset på Riget. Deres forretningsmodeller er vidt forskellige, og deres medier er også på meget forskellige stadier rent udviklings- og indtjeningsmæssigt, men passionen har de til fælles: De tror på deres ide. Også når andre tvivler.

Med andre ord: Bliv meget klogere på OLFI, InsideBusiness og 370C – og dermed ikke mindst ideerne og strategien bag.

Hør Peter Ernstved, Peter Nyholm og Anette Dina Sørensen fortælle om deres overvejelser, forretningsmodeller, mål, kampe og kampgejst – og få syretestet om, du selv ville være villig til at droppe ferierne, bruge af din opsparing eller blive lærervikar for at kunne kalde dig chefredaktør.

 

Peter Nyholm

InsideBusiness

 

Foto: PR-foto

Peter Ernstved Rasmussen

OLFI

 

Foto: OLFI

Anette Dina Sørensen

370

 

Foto: Helga C. Theilgaard

Peter Nyholm har en fortid som bl.a. finansredaktør på Berlingske og er i dag ansvarshavende chefredaktør på det digitale medie InsideBusiness, som han har skabt sammen med Morten Johnsen. Virkelyst, lidt investormidler og mediestøtte fra Innovationspuljen fik dem til at kvitte deres faste jobs på Berlingske og Jyllands-Posten for to år siden. InsideBusiness samarbejder med Ugebrevet Mandag Morgen og TV2 News og beskæftiger nu 4 medarbejdere, der leverer journalistisk til abonnenter med særlig interesse for dansk erhvervsliv.

Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist og har bl.a. været kommunikationskonsulent hos Rigsadvokaten (anklagemyndigheden) og gennem otte år bl.a. dækket dansk forsvars- og sikkerhedspolitik for Jyllands-Posten. I februar 2016 etablerede han OLFI som et webbaseret nichemedie med fokus på netop dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Peter Ernstved Rasmussen har også en fortid som udsendt soldat til Balkan og Irak. Han har selv skabt sit medie ved hjælp af WordPress, lidt hjælp, kritisk journalistik og mange timer.

Anette Dina Sørensen har mere end 15 års erfaring med journalistik og kommunikation og en baggrund som cand.mag i historie og kønsstudier. Hun er webredaktør for A.P. Møller Fonden og løser derudover bl.a. opgaver for Louisiana Literature. Hun er samtidig idekvinden bag 370C, der er et gratis magasin i stil med Ud&Se. Det skal være ”en pause fra personlig turbulens” målrettet patienter og pårørende, der har deres gang på Rigshospitalet. Bladet er redaktionelt uafhængigt, men er gennem to år udviklet i samarbejde med netop Rigshospitalet, der skal stå for distribution. Alle involverede har foreløbig arbejdet gratis, og første dummy er på gaden i januar, så flere fondsansøgninger kan sendes afsted. Målet er at skaffe økonomisk støtte på i alt 1,8 mio.kr., så 370C i første omgang kan udkomme 6 gange – som et pilotprojekt – i 60.000 eksemplarer hver gang.

Flere har det bare sjovere

– et anderledes bud på kunsten at arbejde sammen

Mange freelancere føler sig ensomme og savner sparring og kolleger i hverdagen. Ligesom mange nyuddannede ikke har lyst til at knække nakken på et arbejdsmarked, der ikke altid er for nybegyndere.

Men du behøver ikke nøjes med dit eget selskab, hvis du gerne vil arbejde solo – eller ser et arbejdsliv som freelancer som en vej væk fra ledighed og ind i mediebranchen.

Mød Journalistkooperativet, der består af tre unge og nyuddannede journalister, som deler kontor, ideer – og løn. Af lyst. Og mød den erfarne freelancer, der har genopfundet freelancefælleskabet Sibirien i en form, hvor man kun kan få en plads, hvis man gerne vil være med til at gøre verden (også den lokale version) til et bedre sted.

Fælles for dem alle er, at nogle gange arbejder man solo, andre gange arbejder man sammen. Fælles er også netop det at kunne være en del af et fællesskab, at have kolleger – og nogle at sparre med. Men trods lighederne er der også nogle afgørende forskelle:

De unge – der alle er i midten af 20erne – deler den indsamlede løn i tre lige store dele, også selvom den ene måske kun tjener halvt så meget som de andre to. Og de har udarbejdet alt fra samarbejdsaftale til vedtægter og med egne ord forberedt sig ”på krig i fredstid” – og hvad de gør, hvis én af dem f.eks. får tilbudt sit drømmejob. Den lidt ældre – og mere garvede – vælger mere frit til og fra i sit freelancefællesskab, men arbejder i stigende grad helst sammen med andre om større projekter, der alle handler om at ”ville gøre en forskel for andre” – og samtidig gerne må skabe fælles oplevelser, som rækker langt ud over en julefrokost.

Lær af deres overvejelser og erfaringer på godt og ondt, bliv inspireret til at arbejde solo sammen med andre på nye måder – og få samtidig gode råd fra DJs juridiske konsulenter til alt det, der bør skrives med småt. Eller alt det, I som minimum bør tænke godt igennem og tale om, mens I drømmer fælles drømme. Og de gode råd gælder, uanset om I er to i et lidt løst forhold – eller flere i et formaliseret og forpligtende samarbejde.

Det vil efterfølgende være muligt at få konkrete råd af DJs juridiske konsulenter (efter først til mølle-princippet på stedet).

 

Laura Aller Jónasdóttir

Foto: Privat

Jeppe Vestergaard Nielsen

Foto: Privat

Johanne Ramskov Erichsen

Foto: Privat

Laura Aller Jónasdóttir, Jeppe Vestergaard Nielsen og Johanne Ramskov Erichsen kender hinanden fra SDU og udgør sammen Journalistkooperativet, som de stiftede i august 2017 – efter inspiration fra bl.a. TANK. De arbejder tværmedialt og drager fordel af hinandens forskellige kompetencer, fra ide over netværk til skriveblokeringer. De arbejder både på egne opgaver og fælles projekter for forskellige medier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Aue Sobol er uddannet journalist og arbejder især som ”interaktiv dokumentarist”. Han er medstifter af freelancefællesskabet Sibirien, hvor ”pladskravet” er, at man vil gøre en forskel i verden. Her arbejder 10 fotografer, filmfolk og journalister sammen på kryds og tværs, men det er ikke på nogen måde formaliseret. For et par år siden besluttede han og en makker at starte helt forfra, tog en hård beslutning om at opsige nogle af de andres lejemål – for at blive mere og andet end ”blot” et fælles kontor, hvor alle alligevel arbejdede mest hver for sig.

 

Roshan Beier er juridiske konsulent i DJs Faglige Rådgivning. Han har styr på alt det, der skal stå med småt – og alt det, der bør vendes – inden du indgår i et samarbejde med en eller flere kollegaer. Og det er nok mere, end du tror…

 

 

Roshan Beier

Foto: Thomas Tolstrup

Thomas Aue Sobol

Foto: Privat

Follow the money

 – til pr og kommunikation

Er du træt af at få for lidt for dine artikler eller fotos? Føler du, at du sælger ud, hvis du løser pr- og kommunikationsopgaver? Vil du gerne tjene flere penge, men aner du ikke, hvad det kræver at tage springet fra klassiske opgaver som journalist og fotograf til ”det der kommunikation”?

Få gode bud på svar og en masse konkrete råd fra tre garvede kolleger, der alle har taget springet til ”the dark side”: Niels-Otto Fisker, Mette Bau og Lars Bertelsen.

Mød således fotografen, der blev træt af de traditionelle nyhedsmediers nedprioritering af både fotos og vilkår. Freelancejournalisten, der fik nok af at skulle løbe alt for stærkt for at få afsat sine artikler – og i stedet fandt flere kunder og fik en meget bedre løn. Og pressechefen, der har arbejdet med kommunikation og presse i mere end 13 år – og stadig ser sig selv som journalist.

Få masser af inspiration til, hvordan du selv kan tage springet. Få øje på muligheder i stedet for begrænsninger. Find ud af, om pr og kommunikation er noget for dig, hvad det kræver – og stil alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på.

Lars Bertelsen

Foto: Lars Bertelsen

Mette Bau

Foto: Bente-Maj Wøldike

Niels-Otto Fisker

Foto: Stig Stasig for DSB

Lars Bertelsen er uddannet fotojournalist, har stiftet fotoskolen Fotografværkstedet og har bl.a. været fotograf på Jyllands-Posten. I en årrække har han været selvstændig med opgaver for både nyhedsmedier og mere kommercielle kunder – men de seneste fem år har han med én enkelt undtagelse udelukkende løst opgaver for organisationer og virksomheder, der har behov for billeder til kommunikation og markedsføring.

Mette Bau har en baggrund som arbejdsmiljøkonsulent, inden hun blev uddannet fagjournalist. I 2012 begyndte hun først som klassisk freelancejournalist med opgaver for lokalaviser, men siden er artikler blevet skiftet ud med pr- og kommunikationsopgaver – så de i dag udgør hele hendes forretning. Fordi der er flere penge at tjene – og flere opgaver at få.

Niels-Otto Fisker er uddannet journalist og har været reporter, vært og redaktør på bl.a. TV2 og Danmarks Radio, inden han blev pressechef for Rigspolitiet – og fandt ud af, at man ikke altid kan være venner med alle. Siden 2012 har han været pressechef i DSB, hvor han dagligt bruger sin journalistiske næse og sit journalistiske netværk – og hyrer freelancere.

Foto: Martin Kurt Haglund